Ny nedbørtype observeret i Danmark

DMI's aprilsnar 2011 :-)

I forbindelse med torsdagens frontpassage blev nedbørtypen superhagl første gang med sikkerhed registreret i Danmark.

Stationsforstander Mogens Scherzen ved vejrstationen Smuttehave på Sydvestfyn kunne torsdag som den første danske meteorolog siden 1978 indføje en ny nedbørtype i DMI's klimadatabase. Ved analysen af aftenens frontpassage viste mikroskoperingen af den faste nedbør, at der var landet superhagl i regnfanget.

Superhagl er en nedbørtype, som første gang blev observeret i det vestlige USA i 1990'erne. Det særlige ved de nyopdagede hagl er faldhastigheden. Superhagl - eller ’speed hail’ som de blev døbt på amerikansk - falder op til 40% hurtigere end almindelige hagl. Dermed slår de hårdere, når de rammer, og har et langt større destruktivt potentiale i forhold til f.eks. parkerede biler, afgrøder og drivhuse.

Heldigvis var superhaglene ved Smuttehave små og få og skaderne yderst begrænsede.

"I det sydvestlige USA forårsager superhagl imidlertid hvert år skader for mange millioner", fortæller sektionsleder for nedbøranalyse ved DMI Niels Fou. Han påpeger, at superhagl ikke normalt opstår med den lagdeling af atmosfæren, vi ser på vore breddegrader.

Radarbillede

Radargrafik fra sent torsdag, hvor presset fra den varme luft fra syd forårsagede superhagl kort før nedbøren slap Sydvestfyn.

"Jeg betragter superhaglene som en invasiv nedbørtype. De hører ikke naturligt til i det danske vejr", siger han.

Superhaglets særligt høje faldhastighed er et udslag af specielle atmosfæriske forhold der fører til processen fokussmeltning på haglet. Fokussmeltning opstår, når små hvirvler af varm og tør luft nærmest graver gruber ud i iskuglens overflade. Gruberne får samme effekt som de tilsvarende gruber i en golfbold. De forbedrer haglets evne til at falde næsten turbulensfrit og dermed lynhurtigt ned gennem atmosfæren.

Illustration af hagl

Forskellen på luftens passage af hhv. et almindeligt hagl (venstre) og en superhagl (højre). På grund af de fokussmeltede gruber i superhaglets overflade separerer luftstrømmen helt omme på bagsiden og skaber dermed en langt smallere slipstrøm. En smal slipstrøm betyder mindre turbulens og dermed en mindre luftmodstand, som tillader superhagl at falde op til 40% hurtigere ned gennem atmosfæren. Grafik Carsten Kersø.

"Den nye hagltype er et tydeligt tegn på, at der er noget stort under opsejling i klimasystemet. De er et klart fingeraftryk fra den globale opvarmning, der i disse år langt hyppigere og mere intensivt end tidligere fører tropiske luftmasser frem til Danmark", siger sektionslederen.

"Til trods for mine faglige betænkeligheder nyder mange nok alligevel de for årstiden usædvanlige 20°C, luften fra syd driver de danske forårstemperaturer op på lørdag", slutter han.

Lad os så blot håbe, at superhaglene holder sig borte, selv om forholdene altså lige nu er helt optimale.

1. april 2011.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram