ForsideHav og isHavis-leksikonTyper af fastis

Typer af fastis

Fastis er havis, der dannes og fæstes til enten en kyst, isvæg, isfront, banker eller grundstødte isbjerge.

Fastis kan dannes ved frysning af havvand på stedet eller ved at drivis uanset alder fryser fast til en af de nævnte ”kanter”. Desuden kan der forekomme vertikale ændringer i fastisen på grund af tidevandets bevægelser. Hvis fastisen er mere end et år gammel, kan den benævnes enten gammel, andetårs eller mangeårig, og dens bredde kan da variere op til flere hundrede kilometer. Fastis kaldes desuden for en isshelf, hvis den rager mere end to meter op over havoverfladen.

Ung kystis

Ung kystis, som er det første stadium af fastis, består af tyndis eller ungis og kan være fra få meter til 200 m i bredden.

 

 

 

 

Ung kystis

Ung kystis.

Isfod

En isfod er en smal bræmme af fastis, der ikke følger tidevandets bevægelser op og ned, og som kan blive liggend, længe efter fastisen er drevet væk.

 

 

 

 

Isfod

Isfod.

Grundstødt is

Grundstødt is er enten gået på grund ved lavvandede steder eller er blevet afsat på kysten (Strandet is). Hvis en isknold er gået på grund, kaldes den for Grundstødt isknold.

 

 

 

Grundstødt is

Grundstødt is.

Bundis

Bundis er is, der er fast forbundet med eller forankret til bunden, uanset hvordan det er dannet, og den når normalt ikke op til vandoverfladen.

Temaansvarlig Keld Qvistgaard
Opdateret 10. april 2019.

Status på den halve vinter 20/21: Mildt og mørkt

15. januar 2021 Vi er halvvejs gennem kalendervinteren, og dagene bliver langsomt længere. Dermed er det tid til at tage temperaturen på, hvordan vinteren 20/21 er kommet fra start. Et kig tilbage på de forgangne seks uger afslører, at vinteren både har været mild og mørk.

DMI-forsker: Usædvanlig hård sæson for ozonlaget

12. januar 2021. Ozonhullerne over Arktis og Antarktis har været store i 2020, og især ozonhullet over Antarktis har været usædvanligt langvarigt. Det sker på trods af en generel bedring i ozonlaget siden 2000. Vi har kigget nærmere på, hvordan det hænger sammen.

Sådan var vejret i 2020

5. januar 2021. 2020 blev det næstvarmeste år siden 1874 samt det syvendesolrigeste siden 1920, mens årets gennemsnitlige nedbør landede på det jævne. Der var flere varme- og hedebølger og mange skybrud i løbet af sommeren. Vintermånederne markerede sig ved det totale fravær af isdøgn, og laveste antal frostdøgn siden 1874. Der var generelt mange nedbørsdøgn, men laveste antal snedækkedøgn siden 1961. Det blev til fire blæsevejr på den danske Stormliste. Og nej... ingen hvid jul i 2020.