Polaris

Polaris er havis, som har overlevet mindst én sommers afsmeltning, og hvor overfladen generelt er jævnere end på vinteris. Denne type havis kan også underinddeles i ung polaris og gammel polaris.

Polaris

Ung polaris.

Ung polaris

Ung polaris har kun overlevet én sommers afsmeltning, og  på grund af dens større tykkelse og mindre densitet end vinterisen* ligger den også højere i vandet. Sommerafsmeltningen danner ofte et mønster af talrige små smeltevandspytter, som har et blågrønt skær.

 

 

 

Gammel polaris

Gammel polaris.

Gammel polaris

Gammel polaris har overlevet mindst to somres afsmeltning og kan være tykkere end 3 m. Her er overfladen endnu mere jævn og blålig end på ung polaris, og der er næsten ingen salt tilbage i isen. Afseltningen medfører store irregulære og sammenhængende smeltevandspytter og et veludviklet afløbssystem.