Åbninger i isen

Revner, sprækker, render og klarer

Revner

Revner kan have en længde varierende fra få meter til flere kilometer og dækker alle slags brud i meget tæt drivis, kompakt drivis, fastis eller en enkelt isflage, som er skabt af deformationsprocesser. Disse revner kan være fyldt med kvadderis og/eller være dækket af tyndis/ungis. Revner kan yderligere inddeles efter deres størrelse.

Meget smal revne: 1-50 m bred.

Smal revne: 50-200 m bred.

Mellemstor revne: 200-500 m bred.

Stor revne: mere end 500 m bred.

 

Revner

Revner.

Sprække

En sprække er en revne, der ikke har åbnet sig endnu og kan underinddeles:  

Tidevandsrevner findes ved overgangen mellem en fast isfod eller isvæg og fastisen, da fastisen følger tidevandets bevægelser.

Flaw er betegnelsen for en smal grænsezone mellem drivisen og fastisen, hvor isstykkerne ligger i et kaotisk mønster på grund af forskydning.

 

Sprækker

Sprækker.

Sprækkezone

Sprækkezoner er områder, hvor der er mange revner.

 

 

 

 

 

Sprækkezone

Sprækkezone.

Render

Render er revner i havis, der er store nok til at overfladefartøjer kan sejle gennem dem. Disse kan  underinddeles yderligere i landvand/kystrender og kystisrender.


Landvand/Kystrender

Denne type render findes mellem drivis og enten kysten eller en isfront.

 

 

Landvand

Landvand/Kystrender.

Kystisrender

Kystisrender er passager mellem drivis og fastis.

 

 

 

 

 

Kystisrende

Kystisrende.

Klarer

Klarer er ikke-lineære åbninger i isen, som kan indeholde kvadderis og/eller være dækket af enten nyis, tyndis eller ung is. Klarer kaldes for skylights af undervandsbåde.

Kystklarer 

Kystklarer findes mellem drivis og enten kysten eller en isfront.

 

 

Klarer

Kystklarer.

Kystisklarer

Kystisklarer findes mellem drivis og fastis.

 

 

 

 

 

 

 

Kystisklarer

Kystisklarer.

Periodisk tilbagevendende klare

Periodisk tilbagevendende klare gendannes samme sted hvert år.

 

 

 

 

 

Åbning i havis set fra oven

Periodisk tilbagevendende klare ved Qaanaaq.

Temaansvarlig Keld Qvistgaard
Opdateret 10. april 2019.