Revner kan have en længde varierende fra få meter til flere kilometer og dækker alle slags brud i meget tæt drivis, kompakt drivis, fastis eller en enkelt isflage, som er skabt af deformationsprocesser. Disse revner kan være fyldt med kvadderis og/eller være dækket af tyndis/ungis. Revner kan yderligere inddeles efter deres størrelse.
Meget smal revne: 1-50 m bred.
Smal revne: 50-200 m bred.
Mellemstor revne: 200-500 m bred.
Stor revne: mere end 500 m bred.
En sprække er en revne, der ikke har åbnet sig endnu og kan underinddeles:
Tidevandsrevner findes ved overgangen mellem en fast isfod eller isvæg og fastisen, da fastisen følger tidevandets bevægelser.
Flaw er betegnelsen for en smal grænsezone mellem drivisen og fastisen, hvor isstykkerne ligger i et kaotisk mønster på grund af forskydning.
Sprækkezoner er områder, hvor der er mange revner.
Render er revner i havis, der er store nok til at overfladefartøjer kan sejle gennem dem. Disse kan underinddeles yderligere i landvand/kystrender og kystisrender.
Landvand/Kystrender
Denne type render findes mellem drivis og enten kysten eller en isfront.
Kystisrender er passager mellem drivis og fastis.
Klarer er ikke-lineære åbninger i isen, som kan indeholde kvadderis og/eller være dækket af enten nyis, tyndis eller ung is. Klarer kaldes for skylights af undervandsbåde.
Kystklarer findes mellem drivis og enten kysten eller en isfront.
Kystisklarer findes mellem drivis og fastis.
Periodisk tilbagevendende klare gendannes samme sted hvert år.
Temaansvarlig Keld Qvistgaard
Opdateret 10. april 2019.