ForsideFrie dataGuides til Frie DataSådan vil andre bruge data

Sådan vil andre bruge data

Viden om vejret har stor betydning for mange forskellige dele af samfundet. Data fra DMI bruges i dag i mange forskellige brancher og virksomheder. Meteorologiske data bruges for eksempel til planlægning af den daglige drift i landbruget, estimering af energipriser, planlægning af bygge- og anlægsprojekter, placering af vindmøller og præsentationer af vejret i medierne.

DMI’s observationsdata har hidtil været betalingsbelagte. Nu kan alle typer brugere frit og simpelt anvende observationsdata til eksempelvis udvikling af nye apps og digitale services inden for en lang række sektorer. Ligeledes kan DMI’s observationsdata frit bearbejdes eller integreres i styresystemer eller planlægningsgrundlag.

Nedenfor vil DMI løbende indsætte cases, hvor myndigheder, virksomheder, iværksættere eller borgere fortæller om deres anvendelse af DMI's data. Hvis du er interesseret i at se kodeeksempler fra andre brugere af DMI's Frie Data, kan de findes i API-dokumentationen.

 

Eksempel på brug af DMI's data

Hør Mads Schondel-Andersen, Director of Professional Services fra GEOINFO, fortælle om, hvordan de vil bruge DMI's Frie Data.

Guides

Se alle guides til Frie Data.

Andre data fra DMI

Status på den halve vinter 20/21: Mildt og mørkt

15. januar 2021 Vi er halvvejs gennem kalendervinteren, og dagene bliver langsomt længere. Dermed er det tid til at tage temperaturen på, hvordan vinteren 20/21 er kommet fra start. Et kig tilbage på de forgangne seks uger afslører, at vinteren både har været mild og mørk.

DMI-forsker: Usædvanlig hård sæson for ozonlaget

12. januar 2021. Ozonhullerne over Arktis og Antarktis har været store i 2020, og især ozonhullet over Antarktis har været usædvanligt langvarigt. Det sker på trods af en generel bedring i ozonlaget siden 2000. Vi har kigget nærmere på, hvordan det hænger sammen.

Sådan var vejret i 2020

5. januar 2021. 2020 blev det næstvarmeste år siden 1874 samt det syvendesolrigeste siden 1920, mens årets gennemsnitlige nedbør landede på det jævne. Der var flere varme- og hedebølger og mange skybrud i løbet af sommeren. Vintermånederne markerede sig ved det totale fravær af isdøgn, og laveste antal frostdøgn siden 1874. Der var generelt mange nedbørsdøgn, men laveste antal snedækkedøgn siden 1961. Det blev til fire blæsevejr på den danske Stormliste. Og nej... ingen hvid jul i 2020.