Næstlaveste havis-udbredelse i Arktis

Det har været smeltende varmt i store områder i Arktis i år, og isudbredelsen for denne sæson ender på en klar andenplads fra bunden. Ifølge DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er der klart mindre havis end i 2007, 2016 og 2019, som ellers har delt andenpladsen indtil nu, mens 2012 fortsat står med den kedelige rekord, som året med mindste isdække i Arktis siden målingerne startede i slutningen af 1970’erne.

Havisen set fra isbryderen Admiral Makarov

Isbryderen Admiral Makarov i det arktiske hav. Klik på billedet for at læse mere om MOSAiC-ekspeditionen.

Billeder fra MOSAiC-ekspeditionen

Billederne er fra da Rasmus Tonboe var ombord på MOSAiC-ekspeditionen denne vinter. Foto: Rasmus Tonboe.

Vintersæsonen er begyndt i Arktis, og havisen ser nu ud til at have nået sit årlige minimum, før isen igen så småt begynder at brede sig.

Skiftet fra tø til frost er hvert år tidspunktet, hvor der gøres status på isudbredelsen, og 2020 har i den grad været en rutsjebane for havisens omfang.

Efter et forår med væsentligt lavere isudbredelse end normalt, smeltede ekstremt meget is i løbet af sommeren, og i juli nåede isen et historisk minimum for årstiden. Afsmeltningen tog derefter farten af for en stund, inden den igen slog over i en for årstiden historisk høj smelterate i starten af september. Frostvejr i den seneste tid har dog sat en stopper for rutsjebanen.
Opsummeret for hele sæsonen ender havisens udbredelse på en sikker andenplads i rækken af år med mindst isdække.

Ifølge Rasmus Tonboe var det sene skift fra tø til frost ventet, og en kedelig tendens er i gang.

Satellitbillede der viser dannelse af ny-is

Den europæiske satellit, Sentinel 1 med radar ombord, viser den 20. september et område omkring 86°N, 60°Ø mellem Nordpolen og Franz Josef Land. Billedet viser, at iskanten bevæger sig sydpå ved dannelse af ny-is langs den gamle iskant. De sorte områder består af nydannet grødis og usammenhængende iskrystaller i vandoverfladen, mens de lidt lysere signaturer i midten af billedet formodentlig består af ny-is kaldet tallerkenis: små isflager på 1-3 meter med forhøjede kanter. Til venstre, mod nord, er der gammel is og til højre, mod syd, er der åbent vand. www.seaice.dk

”Den lave isudbredelse i løbet af foråret og sommeren har givet solen rig lejlighed til at opvarme vandet, der omgiver isen, og overfladevandet i Arktis er mange steder helt op mod 4 grader varmere end normalt for årstiden. Det tager tid, før det varme vand kan køle ned og fryse til, og derfor forventer vi også en senere op-frysning i år,” fortæller Rasmus og fortsætter:

”Det tidlige og kraftige opbrud om foråret og sommeren samt den sene opfrysning om efteråret er en del af en tendens, vi har set i løbet af de seneste 40 år, hvor nogle områder har en åbentvands-sæson, der er fire måneder længere, end den var i begyndelsen af 1980erne, f.eks. i Barentshavet og i Davisstrædet. Den proces er selvforstærkende og bidrager til, at temperaturstigninger globalt bliver forstærket i Arktis i gennemsnit med en faktor to eller tre og i nogle områder endnu mere.”

Arktis er et kæmpe område, og i overgangsfasen fra tø til frost er der både områder, hvor isen fryser, og der er områder, hvor havvandet fortsat er for varmt til, at isen fryser endnu.

Solen på Nordpolen er netop forsvundet under horisonten, og en lang vinter venter. Ifølge Rasmus Tonboe vil isen i løbet af de næste seks måneder udvide sig med et areal på cirka 10 mio. kvadratkilometer, hvilket svarer til en gennemsnitlig vækstrate på lidt over Danmarks landareal hver dag.

Havisudbredelse måned for måned

Ranglisten over lave isudbredelser i Arktis måned for måned og år siden 1979. Tallet i kassen viser is-udbredelsens ranglistet fra bunden. www.ocean.dmi.dk

Af Rasmus Tonboe og Herdis Preil Damberg
22. september 2020.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram