Nye klimatal for juni i perioden 1991-2020: Juni er unik

De nye klimatal for juni viser, at måneden er blevet vådere siden målingernes start. Middeltemperaturen har derimod stort set ikke ændret sig sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’ for juni. Faktisk er temperaturen for juni stort set uforanderlig, når vi kigger på klimatal siden målingernes start, og det er unikt. Forklaringen ligger sandsynligvis i det skiftende danske vejr.

Her ses klimanormaler for henholdsvis middeltemperatur og nedbørsum for juni siden målingernes start i 1874. Bemærk, at den første klimanormal 1874-1900 er ufuldstændig.

Juni måned er stort set passé, og det er hermed blevet tid til en ny samlet opgørelse over, hvordan det danske klima ’normalt’ er i en typisk juni måned. Den nyeste 30-årige klimanormal for juni er nemlig i hus – og når vi sammenligner den med tidligere klimanormaler, får vi et indblik i, hvordan klimaet forandrer sig i Danmark.

Juni er unik

Klimanormaler er vigtige værktøjer til at følge klimaforandringer, da de kigger på et gennemsnit over, hvordan vejret har svinget gennem 30 år.

Klimanormalerne for juni viser, at middeltemperaturen er stort set uforandret igennem dansk vejrhistorie i næsten 150 år, og måneden skiller sig derved ud fra årets andre måneder ind til nu, som alle er blevet gradvist varmere.

Klimanormal for juni i perioden 1991-2020

  • Månedsmiddeltemperaturen er beregnet til 14,5 °C
  • Nedbørsmængden er beregnet til 64 mm

 

’De nye klimatal for juni springer i den grad i øjnene. Klimatallene for juni markerer sig ved at være den første måned siden januar, som statistisk set ikke er varmere end normalt. Månedsmiddeltemperaturen er beregnet til 14,5 °C, og klimatallene har stort set svinget omkring 14 grader i de fem seneste 30-årsperioder, hvor DMI har stået for den landsdækkende klimaovervågning - og det gør måneden ret unik,’ fortæller Mikael Scharling, som er klimatolog på DMI, og fortsætter:

’Måneden er til gengæld blevet mere nedbørrig siden målingernes start. Sammenlignet med den tidligere klimanormal fra 1961-90 kan vi dog ikke sige, at juni er blevet statistisk signifikant mere nedbørrig – det hænger sammen med, at de årlige udsving er alt for store i forhold til forskellen mellem de to klimaperioder.’

Hvad er klimanormaler?

Hver måned, hver sæson og hvert år gøres vejret op i Danmark. Hvor varmt har det været, hvor meget nedbør er der faldet, hvor meget har solen skinnet? Ud fra disse opgørelser beskrives det danske klima som et gennemsnit af vejret indenfor 30-årsperioder, det vi kalder for ’klimanormaler’.

Hele verdens meteorologiske institutter udarbejder 30-års klimanormaler.

Klimanormaler bruges som reference til at sammenligne ændringer i klimaet fra tidligere perioder til i dag og det forventede fremtidige klima.

For at kunne sammenligne værdier over hele verden i samme periode er det internationalt aftalt, at normalværdier for årene 1901-30, 1931-60, 1961-90 og 1991-2020 beregnes i alle lande.

 

Fremtidens sommer tegner til at blive varmere med mere tørke og kraftigere byger

DMI’s observationer viser, at det danske klima har ændret sig siden målingernes start i 1873. De nyeste opgørelser for årets første fem måneder har været varmere end tidligere. Årets første sommermåned er dog stort set uændret gennem tiden. Hvordan stemmer det overens med klimafremskrivninger for fremtidens sommer? Det kan vi finde svar på i DMI’s Klimaatlas, som kommer med det bedste bud på, hvordan fremtidens årstider bliver. Da juni er en sommermåned giver det bedst mening, at holde måneden op mod fremtidens sommer.

’Klimaatlas viser, at fremtidens klima mod slutningen af århundredet vil byde på gennemsnitligt varmere somre. Samlet set forventer vi omtrent den samme mængde nedbør, men fremtidens danske sommer får flere tørre dage og længere perioder med uafbrudt tørvejr. Til gengæld vil det regne kraftigt, når det endelig sker. Hvor store ændringerne bliver, afhænger af den globale udledning af CO2,’ forklarer klimaforsker Rasmus Anker Pedersen fra DMI og uddyber:

’Når vi holder den nye opgørelse for juni op mod fremtidens sommer, kan vi se, at den umiddelbart falder uden for trenden med et gradvist varmere klima. Det er dog ikke så overraskende, at en enkelt måned ikke viser nogen klar tendens. Variationerne i vores vejr er store fra år til år, og de naturlige udsving er store i forhold til den gradvise opvarmning. Vi kigger trods alt på en begrænset tidsperiode over vores relativt lille land. Hvis vi derimod betragter klimatal for middeltemperaturen i juni over hele kloden, eller for hele sommeren i Danmark, får vi udjævnet variationerne i vejret, og vi kan se en tydeligere tendens til et gradvist varmere klima.’

Bliv klogere på, hvordan klimaforskerne arbejder med vejrstatistik her. 

Se hvordan fremtidens klima ændrer sig helt ned på kommuneniveau her.

Middeltemperatur for juni år for år siden 1874

De månedlige variationer fra år til år viser, at selvom de seneste 30 år har budt på en hel del varme juni-måneder, har der også været ganske mange kølige af slagsen, og det trækker gennemsnittet ned. Det billede genfindes i store træk også i de tidligere normalperioder og resulterer i, at klimanormalen for juni forbliver stabil.

Dansk vejrhistorie skal tolkes med forsigtighed

Klimaforskning bygger i høj grad på statistik. Klima er som før nævnt beskrivelser af det gennemsnitlige vejr over en lang periode, typisk 30 år. Når perioden er så lang, bliver de naturlige variationer i vejret fra år til år udjævnet. På samme måde har størrelsen af det område, som vi kigger på betydning – og her udjævnes de naturlige udsving i vejret bedst, desto større et område vi undersøger.

Hvis du fx måler temperaturen i din baghave hvert år den 1. april kl 10, vil der være meget store variationer fra år til år. Målingen vil både afhænge af, om det er et koldt eller varmt forår, hvordan vejret er den dag, og om der tilfældigvis er en sky lige over din have.

Hvis du derimod kigger på årlige gennemsnit af den globale middeltemperatur, er der stadig variation fra år til år, men udsvingene er langt mindre. Jo større område vi analyserer data fra, og jo større del af året vi betragter, desto tydeligere klimasignal får vi altså.

Men kan vi så overhovedet tolke klimatologiske data fra Danmark, som jo ikke fylder alverden rent geografisk?

Ja, det kan vi godt, men det vigtigt at holde sig for øje, at vi kun kigger på observationer for Danmark og ikke hele verden. Derudover kigger vi kun på en enkeltstående måned eller en sæson og ikke hele året. Samlet set er der derfor mulighed for, at naturlige variationer i vejret kan forstyrre klimasignalet. Det understreger nødvendigheden af statistiske analyser, og bevidstheden om metodens begrænsning, når vi tolker vores data.

Følg den nye klimanormal måned for måned

I 2021 kommer DMI med en ny klimanormal for Danmark. I øjeblikket er den mest benyttede klimanormal for perioden 1961-1990, men når dette år er omme, kan DMI præsentere en ny klimanormal for perioden 1991-2020.

DMI vil året igennem orientere om, hvordan den nye klimanormal kommer til at adskille sig fra den gamle klimanormal på månedsbasis. Ved udgangen af hver måned i 2020 er der nemlig data for en 30 år lang periode for den pågældende måned, som der netop skal til, når klimanormaler beregnes.

Vær opmærksom på, at DMI først i løbet af næste år vil have genberegnet alle observationer for perioden 1991 til og med 2020 med de nyeste beregningsmetoder, og det kan i nogle tilfælde ændre de foreløbige tal.

Af Mikael Scharling, Rasmus Anker Pedersen og Anja Fonseca
30. juni 2020

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram