Lynsæsonen er startet!

Normalt er det i maj, vi vinker farvel til det omskiftelige danske forårsvejr. Det er også her, vi normalt oplever de første varme dage som et lille forvarsel til sommeren. I år har vi som bekendt haft en særdeles kølig start på maj, men den sidste del af måneden ser lidt mere normal ud rent temperaturmæssigt. Med varmen følger også et andet sommerfænomen - lyn og torden.

Sommeren er højsæson for lyn og torden

DMI’s klimatologer har kigget dybt i databanken og fundet frem til statistikken for lynnedslag i Danmark, og statistikken giver et tydeligt billede af at der er en høj- og lavsæson for lyn.
Om vinteren forekommer der stor set ikke lyn over dansk landområde, men det begynder så småt i april, og maj måned er den første rigtige ’tordenmåned’.

Søjlediagram over fordeling af lynnedslag pr. måned

Søjlediagrammet viser alle registrerede lyn samlet for perioden 2011-2019. Fordelingen er opgjort i procent.

Tallene i diagrammet ovenfor viser, at cirka 3/4 (74 %) af alle lynnedslag i løbet af året forekommer i sommermånederne juni, juli og august. Maj og september står tilsammen for ca. 1/5 (hhv. 12 og 8 %) af alle lynnedslag. 

I de resterende syv måneder, oktober til og med april, forekommer der generelt ganske få lynnedslag. I februar og marts tordner det stor set ikke, begge måneder har kun 0,1 % af årets lynnedslag.

Sådan opstår lyn og torden

Lyn dannes i forbindelse med kraftigt opadgående luftstrømme, som opstår, når atmosfæren er meget instabil. De opadgående luftstrømme kaldes for konvektion. Bygeskyer opstår, når luften nær jordoverfladen er betydeligt varmere end i højden. Når opstigningen er kraftig nok, kan de varme luftbobler nå helt op i toppen af troposfæren, hvor det øverste af skyen bliver til iskrystaller.

Den slags store bygeskyer kaldes Cumulonimbus, og om sommeren giver kraftige byger med hagl og torden.

 

 

Instabilitet

Normalt har luften en stabil lagdeling. Det betyder, at de nederste luftlag er tungere end de højere luftlag. Når de nederste luftlag bliver varmet op, udvider luften sig. Derved opstår lommer af varm luft, som er lettere end omgivelserne. De stiger til vejrs og bliver til skyer. Jo mere temperaturen falder med højden, jo mere instabil er atmosfæren, og jo kraftigere vil bygeskyerne udvikle sig.
Tegning, der viser skyens elektriske ladninger

På grund af friktion mellem luftens molekyler i de kraftige op- og nedadgående luftstrømme, opstår der store forskelle i de elektriske potentialer mellem bunden og toppen af skyerne og jordens overflade. Når forskellene bliver tilstrækkeligt store, kommer der elektrisk gennemslag - et lyn. Lynet opvarmer luften, så den udvider sig kraftigt og pludseligt, og en enorm trykbølge følger. Trykbølgen hører vi som torden.

Det tordner mest om sommeren

Der er en tæt sammenhæng mellem kraftig sommerregn og torden.
Hvis det er sommer, og vejrudsigten står på kraftig regn, er chancen for torden også stor.

På DMI varsler vi for kraftig regn, skybrud og kraftig torden. Kraftig regn er mere end 24 mm nedbør på 6 timer. Skybrud er mere end 15 mm på 30 minutter. Fælles for begge varslingskriterier er, at torden er sandsynlig, når der er et varsel ude. 

Når vi får torden i forbindelse med kraftig regn, er det fordi, der om sommeren ofte forekommer kraftige bygeceller inde i frontskyerne. Det er den slags regn, der kan give os de helt store oversvømmelser. Men torden kommer også tit i forbindelse med helt almindelige kraftige sommerbyger.

Foto af en cumulonimbus-sky over Amager Strandpark

Udsigt fra Sundby mod Amager Strandpark den 4. maj 2020. Cumulonimbus med armbolt og faldstriber flankeret af mindre cumulusskyer. Foto Hans Peter Wandler.

En lummervarm sommerdag vil nogle gange slutte med nattetorden.  Om aftenen og natten stråler varmen i toppen af skyerne ud til verdensrummet. Når temperaturforskellen mellem toppen og bunden af skyen øges, kan det give de opadgående luftstrømme det sidste ekstra lille skub, der skal til, for at vi får en omgang sommertorden.

Følg det næste tordenvejr med DMI

Når det næste tordenvejr kommer ind, kan man følge både bygecellerne og lynene på DMIs radar- og lynpejlenetværk.

Hvis du vil vide mere med lyn og torden, har vi har samlet vores viden om lyn på en temaside.

Man kan se hvor mange lynnedslag der har været på DMI's vejrarkiv (vælg 'lyn').

Af Erik Hansen
19. juni 2020

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram